Popsi.dk

Gå til indhold

Hoved menu

Alsace 2010

Billeder > 2010

Ingerlis og jeg valgte i år at tage på ferie kun os 2. Vi havde mange tanker om, hvor vi evt. skulle rejse hen.. Vi havde besluttet at det skulle være kør selv ferie så mulighederne var mange.

Ingerlis havde set annoncer med kør selv ferier med hotel ophold og ½ pension. Valget faldt til sidst på Alscae, nærmere bestemt Niederbronn Les Bains som ligger i det nordlige Alsace.. Der var ca. 1070 km kørsel til hotellet i Alsace. Vi skulle til Hannes 60 års fødselsdag om søndagen og havde besluttet at tage af sted mandag formiddag den 09.08.2010.

Vi havde fået pasning af Oscar ved vores venner Rete og Lars og deres børn Sebastian og Liv i Lystrup ved Århus. Vi tog derfor afsted mod Lystrup mandag kl. ca. 09.00. Vi skulle lige ned med Martine til Nr. Nissum først.

Vi havde besluttet, at vi ville tage en overnatning i Tyskland, hvilket vi gjorde i Byen Edesheim ca. 500 km nede i Tyskland. Det var et dejligt hotel til en fornuftig pris. Det havde været en hektisk dag så det var dejligt, at kunne slappe lidt af efter en god solid tysk 3 retteres aftenmåltid.   

Det kan godt anbefales at besøge Edesheim, hvis man er på vej ned ad den tyske autobahn og gerne vil have en overnatning.. Intet prangende men en dejlig stille oase at komme sig i med venlige mennesker..

Adresse: Gaststätte zur Linde Edesheim, Leinestr. 19, 37154 Northeim, Kontakt: Telefon: (05551) 52582



Vi havde reserveret hotellet i Niederbronn fra tirsdag eftermiddag og tog derfor af sted fra Edesheim kl. ca. 09.00 efter at have indtaget et solidt tysk morgenmåltid.

Vi ankom ved den Franske grænse ca. kl. 12.00.


Niederbronn Les Bains

Vi ankom til Niederbronn ca. kl 14 og var ret imponeret over byen som vi så. Vi kørte temmeligt stejlt nedad mod byens centrum. Byen så ret flot ud med masser af bjerge i baggrunden.


Byen havde som det ses på skiltet 3 stjerner, hvilket indikerer at den har fået 3 ud af 5 mulige stjerner for flot indretning med blomster på gader og stræder. Alle byer i Frankrig gradueres herefter og det er flot og en god måde at motivere til at forskønne sin by.


En ide der kunne bruges herhjemme i DK??


Vi ankom på hotellet og fik pakket ud. Vores værelse var ikke prangende, men ok som det kan ses på billedet. Vi gik også lidt på opdagelse i byen, for at se hvad det var for et sted.


Byen var lige så flot nede i centrum som vi havde kunnet håbe på.

Der var 2 store kirker i byen.


En protestantisk og en katolsk. Hovedparten af befolkningen i Alsace er katolikker, men der er også et ret stort protestantisk og muslimsk mindretal.


Sjovt nok var de protestantiske kirker altid låste, men det var de katolske ikke??.  


Storken er nationalfuglen i området, hvilket vi tydeligt kunne se på den blyindfattede rude i kirken. Vi skulle senere se en del mere til denne fugl, som vi kom rundt i landskabet.

Her sidder Ingerlis ved vores stambord på hotellet.

Som det ses er taget lavet af vinranker hvor der hang friske vindruer.   


Tysk soldater kirkegård

Lige nord for Niederbronn lå der en militær kirkegård fra 2 verdenskrig. Der havde oprindeligt været et slag mellem Amerikanerne og tyskerne, hvor der havde været mange faldene på begge sider. Så vidt jeg husker, var det 1000 på hver side.. Amerikanerne havde flyttet deres faldne til en anden kirkegård. Tyskerne havde i stedet brugt stedet til at samle en del af deres faldene fra hele krigen så der i dag ligger 15.413 tyske soldater der er faldet fra 1939-45.

Vi syntes begge 2, at det var en mærkelig fornemmelse at gå på kirkegården. Man kunne næsten fornemme de mange mænd med tragiske skæbner der lå samlet her.

Stedet lå smukt med udsigt ned over byen og op over bjergene. Dog havde vi en smule trist fornemmelse i maven da vi forlod stedet.  


Fortet i Windstein.

Vi kunne, mange steder i bjergene, se ruiner af gamle borge/fæstningsværker. Vi besluttede, at vi ville prøve at finde op til en af disse.
På vejen kom vi forbi en bunker som var en del af den gamle Maginot linje som skærer igennem Alsace. Maginot linjen går faktisk fra Belgien til Schweiz og blev bygget i 1930erne af Andre Maginot som et bolværk mod tyskerne. Vi kom senere ind at se en bunker fra linjen.

Vi forsøgte i lang tid, at finde op til en borg. Der er dermed ikke de vilde roser til deres måde at skilte på. Vi fulgte et skilt, men kom til korsveje, hvor der ikke stod en disse om, hvor man så skulle fortsætte hen.

Nå men vi fandt da endelig op til en af dem og det var en rigtig flot udsigt udover området.  

Det var temmelig stejlt at komme op til plateauet.


Jeg kravlede en tand længere op og kom ind i hvad der lignede en hule i klippen.



Da vi var på vej ned så vi et par der var i færd med at klatre op af den lodrette klippe.
Det var ikke til at holde ud at se på.. specielt når man som jeg har højde skræk. Men dælen hun var hurtigt oppe...  


Det var en flot tur vi havde derop og det var al besværet værd...



På vejen ned passerede vi en gammel ruin af hvad der lignede en herregård eller sådan noget. Den lå ret flot ned til en sø.


Betschdorf.

Vi tog til en by kaldet Betschdorf som er kendt for at være en pottemager by. Der er en hel gade med pottemagere. Man kunne også se kunstnerne arbejde, men det gjorde vi dog ikke. Vi var sultne og ledte i stedet efter et sted at spise, men efter kl. 15 så er det ikke længere muligt i Alsace.

Vi gik i stedet rundt i byen, som det ses på billederne er det en meget flot by. Vi gik ind på turistbureauet for at se, hvad der ellers fandtes af spændende ting i området. Vi fandt ud af, at der var storke et sted i byen og hvis vi kørte ca. 7 km til en by kaldet Hatten så var der et krigs museum med en bunker fra Maginot linjen man kunne komme ind i. Det kunne især jeg ikke stå for, så der måtte vi hen... Det lykkedes mig at slæbe Ingerlis med, men det var svært :-)



Ovenover ser i et værktøj der holder en skodde for et vindue. Jeg så det pludseligt og kunne ikke stå for dets patina og fine smede kunst...





Husene og gaderne i byen var typiske for Alsace. Bindingsværk med masser af blomster alle vegne og smalle gader mellem husene.



Museet i Hatten

Jeg syntes det var vildt spændende at gå rundt på museet. Det var mest stemningen af at være et sted, hvor Amerikanerne og tyskerne havde haft et større slag. Vi læste at slaget havde kostet mange liv deriblandt ca. 80 civile.. Det er selvfølgelig frygteligt.
Dertil var der en bunker som var del af Maginot linjen som man kunne komme ind i. Det var lidt som bunker museet i Hanstholm.

Jeg syntes det spændende er at tænke på, hvor meget et område som Alsace har været igennem af krig og ødelæggelse og hvor meget det må præge hele deres måde at tænke og agere på... så snakkes der tysk så fransk.. det må have været som en bold i vinden..der blæser der hvor den stærkeste vind fører den hen uden sin egen vilje.... Alsace har været igennem meget må man sige..

 

Alsace er et område som Tyskerne og Franskmændene har kæmpet om flere gange.. Før 1 verdenskrig var områderne Alsace og Lorraine tyske områder. Tyskerne tabte 1 verdenskrig og dermed også disse 2 områder til Franskmændene.

Da Tyskerne havde indtaget Alsace i begyndelsen af 2 verdenskrig var det en selvfølge, at forsøge at få mændene der til at melde sig under de tyske faner som hjemvendte tyske mænd. Der var dog stort set ingen der meldte sig, hvorfor tyskerne endte med at udskrive værnepligt og på den måde tvinge områdets mænd i tysk tjeneste. Sådan kom 130.000 mænd fra Alsace i tysk militær tjeneste. De kaldte sig "Malgre-nous - imod vores vilje". Der var mange af dem der kom til øst fronten og som aldrig vendte hjem igen. Det skønnes at der døde 30.000 der. Det ses på billedet med den sorte gravsten for neden at en soldat er faldet i Rusland..  

Disse plakater var en måde Tyskerne forsøgte at hverve nye soldater i Alsace.

I dag er der en stor del af befolkningen i Alsace der ønsker selvstændighed. Der tales eget sprog som er en blanding af tysk og fransk. Vi hørte noget underligt gebrokkent snak i en butik en dag og det var så det lokale sprog..  

Vi kom herefter ned i en bunker der var bygget af Franskmændene som værn mod tyskerne. Fæstningsværket blev bygget i 1930erne af Andre Maginot, deraf navnet. Linjen gik fra Schweiz til Belgien og blev betegnet som uindtageligt.

Det er muligt at det er korrekt med det uindtagelige.. Det blev dog aldrig bevist da Tyskerne i stedet gik ind i Belgien og bagom Maginot linien.. herefter lå Frankrig åben.... resten er historie..


Slaget om Hatten

Kærren har en speciel historie. Læs skiltet som beretter historien om hvad der skete på stedet og hvad kærren blev brugt til.

 


Mod Colmar.

Vi havde besluttet, at vi ville køre til Colmar. Det begyndte dog at regne temmelig meget på vejen derned. Da vi kom til Colmar fortsatte regnen med at sile ned, så vi besluttede at vi ikke gad at tage ind i byen. Storbyer er heller ikke lige os... Vi besluttet i stedet at køre til en lille by kaldet Ribeauville.

På vej dertil lettede regnen og det var rigtigt flot med disen der steg op fra bjergene. Da vi kom tættere på Ribeauville så vi ude på en mark en masse storke gå og lede efter mad. Som dansker er det et vildt syn.   


Ribeauville

Da vi ankom til Ribeauville var vi med det samme begejstrede for den utroligt smukke by. Jeg var meget fascineret, over at kigge ned igennem gaden og se slots ruinen i baggrunden. Vi brugte det meste af dagen med at gå rundt i byen og nyde alle de smukke bygninger..

Storken havde indtaget en plads i en rede på taget af et hus lige ned mod gågaden. Vildt..

Vi kom forbi Martines hus "Chez Martine".. det var jeg jo nødt til at fotografere :-)

______________________________________________________________________________________________________________

Næste side

Tilbage til indhold | Retur til hoved menu